juli, 2022
12jul(jul 12)12:0013(jul 13)13:00MØD DYRENE I FJORDEN
Detaljer
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har
Mere
Detaljer
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. På museet kan I udforske historien og dyrelivet gennem en række sanselige aktiviteter.
I kan prøve at bøde jeres eget fiskegarn som i 1800-tallet, og I kan lave jeres helt egen vandkikkert og krabbefanger.
I kan også gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge. Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Vi fortæller sjove og forunderlige historier om alle dyrene – vidste du f.eks. at krabben tisser ud gennem øjnene, og at man i 1500-tallet mente, at krabbens skjold kunne kurere bylder i numsen?
Mellem kl. 12 og 14 kan I selv hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr. Museets formidler fortæller i strandkanten, og sørger for, at I får jeres rejefangst med tilbage på museet, hvor I kan tilberede dem på gammeldags manér over bål.
PROGRAM
Bød dit eget fiskegarn hele dagen kl. 11-15
Lav din egen vandkikkert og krabbefanger hele dagen kl. 11-15
Hør forunderlige historier om fjordens smådyr hver hele og halve time
Fisk selv i fjorden kl. 12-14
Tilbered og smag din rejefangst kl. 12.30-15
HUSK!
- § Madpakke, som kan nydes i museumshaven.
- § Badetøj eller vaders (museet har et begrænset antal vaders til rådighed)
- § Evt. eget fiskenet
Tid, pris og sted
Tirsdage og onsdage i uge 27, 28, 29 og 30 kl. 11.00-15.00
GRATIS 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr).
Tidspunkt
12 (Tirsdag) 12:00 - 13 (Onsdag) 13:00
Adresse
Roskilde Museum
Munkebro 2, 4000 Roskilde